Lamborghini vender tilbage med ny V12-motor!

Tidligere i år rygtedes det, at Lamborghini ville stoppe produktionen af den legendariske Lamborghini Aventador i slutningen af 2021. Dette var et ømt øjeblik for en bred vifte af bilentusiaster, da den ikoniske bil i årevis har været en af Lamborghinis mest signifikante kapitler i historien – for ikke at tale om den hæsblæsende V12-motor.

Lamborghinis direktør, Stephan Winkelmann, fortæller Autoblog, at produktionen stopper i ultimo 2021, men at der kommer en stedfortræder, som kommer til med en helt nyudviklet motor. Han fortæller, at motoren bliver en helt ny teknologi, og som ikke er noget der er set før. Han løfter desuden sløret for, at motoren bliver en hybridversion, og derved bliver den klassiske ikke-elektrificeret V12’er altså fortid hos Lamborghini.

Fik du læst nyheden om Ferraris nyeste model med hybridmotor?

Det italienske bilmærke formåede også at klemme alt kraft ud af den voldsomme V12’er. De endte med at få den til at yde hele 770 hestekræfter på 8.500 omdrejninger. Det var ifølge Lamborghini det ypperste de kunne få ud af den 6.5-liter motor.

Det er dog meget tydeligt at bemærke Lamborghini-chefens begejstring, da han kommenterer på Aventadors stedfortræder:

”Teknologien er anderledes, det er en helt ny motor, en helt ny drivlinje, et nyt batteri, alt er bare helt nyt. Der kommer ikke til at være noget fra Sián eller fra Aventador [i næste flagskib].” Stephan Winkelmann (oversat)

Der er endnu ikke blevet røbet et navn for Aventadors stedfortræder, heller ej ved vi hvornår vi får den at se ude på vejene. Vi ved kun at den får firehjulstræk, aktiv aerodynamik, firehjulsstyring og en hybrid V12’er, som er bygget op fra bunden af!

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere