Microcenter overrasker: TK Sim Racing Elite Rig lanceres

Microcenter overrasker: TK Sim Racing Elite Rig lanceres

Amerikanske Microcenter og den brasilianske motorsportslegende, Tony Kanaan, har netop lanceret endnu et nyt sim racing cockpit.

Credit: Microcenter

Denne gang er der tale om TK Racing Elite Rig – Tony Kanaan Edition, som til den nette pris af $999 kommer med både triple monitor mount og ikke mindst en super fræk rig, inklusive keyboard tray og shifter plade. Hele herligheden er udført i klassiske grønt-malede 80/20 aluminiumsprofiler, som sikrer dig en super oplevelse og det er selvfølgelig fuldkommen uden flex – selv hvis du kører med store Direct Drive’s fra eksempelvis Simucube, Fanatec eller Asetek SimSports

Credit: Microcenter

Cockpittet kommer med mulighed for at justere sædeposition, direct drive positionen og pedalpladen. Samtidig er der også indbygget en holder til dit kabinet bag ved skærmene.
Der er også support til både H og Sekventielle gearskiftere samt håndbremser. Designet er lavet med kompabilitet i tankerne og derfor passer det til alle de større producenter.

Credit: Microcenter

Samtidig er der gjort en særlig dyd ud af at lette samlingen af riggen og netop dette kan ofte være problematisk når man modtager en aluminiumsprofil rig. Derfor kommer TK Elite med flere dele præinstalleret.

Sidst men ikke mindst findes der et overflødighedshorn af tilvalg, som kan opgradere din oplevelse imens du indlever dig komplet i sim racing.

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere