Ny Elgato Streamdeck Overrasker

Elgato laver endnu flere kontrolmuligheder med deres nye Stream Deck.

Elgatos Stream Deckprodukter er utrolig populære og kaster nu en helt ny produktkategori af sig.
I dag har Elgato afsløret deres nye Stream Deck +, en helt ny måde at kontrollere dine favorit funktioner. Den er blandt andet udstyret med LCD-taster, drejeknapper og touch-funktioner – tilsammen en kombination, der giver brugerne mulighed for at styre flere apps og styre deres apps med en hurtigere, lettere og mere alsidigt.

Ikke alt passer godt til knapper, og netop derfor tilbyder Elgatos nye Stream Deck + brugerne en touch-kontrol og drejeknapper ud over Elgatos standard Stream Deck-knapper. Uanset om du redigerer billeder, streamer video eller er content creator, kan Elgatos Stream Deck bruges til at effektivisere din arbejdsgang med app-plugins, brugerdefinerede genveje og meget mere.

Sweetspot for content creators

For podcastere vil tilføjelsen af ​​de roterende knapper give brugerne mulighed for nemt at kontrollere flere lydkilder, og med tilslutning via USB Type-C kan man nemt forbinde til både pc’er og Mac. Uanset din opsætning kan Elgatos Stream Deck Plus være en interessant tilføjelse til dit system.

En lille interessant detalje, som ikke alle muligvis ved, er at Elgato faktisk er ejet af Corsair, som blandt andet for nyligt har annonceret deres første DDR5 ram med AMD EXPO Teknologi.

I USA vil Elgatos nye Stream Deck + være tilgængelig for $199,99, hvilket er en del mindre end mange konkurrerende løsninger, som har en lignende interface, eksempelvis Razers $269,99 Stream Controller. Når det så er sagt, er Elgatos nye Stream Deck + dyrere end deres ældre Stream Deck-modeller, selvom man kan argumentere for at Plus-modellens tilføjede funktioner retfærdiggør det.

Takket være dedikerede app-plugins og Elgatos Stream Deck SDK er det nemt for de fleste Stream Deck-brugere at integrere Elgatos funktioner i deres arbejdsgange. Udviklere kan endda oprette deres egne plugins for at lette specifikke opgaver.

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere