Credit: Philips Hue
Credit: Philips Hue

Sådan synkroniserer du Philips Hue Smart Lights med Spotify Music

Vil du have nogle fede lyseffekter, der matcher den musik, du lytter til? Så åbner Philips Hue smart belysningssystemet og dets integration med Spotify for en spændende verden af muligheder. Du kan synkronisere din smarte belysning med din Spotify-musik – og alt du skal gøre er at forbinde dine Hue- og Spotify-konti.

Hvad du skal bruge for at komme i gang

Hue smart belysningssystem tilbyder en masse funktionalitet ud over blot at tænde eller slukke dine lys. Nogle Philips Hue pærer giver dig mulighed for dæmpe belysningen, ændre farvetemperatur og ændre pærens farve. Du kan endda oprette underholdningsområder i dit hjem, hvor du synkroniserer Spotify-musik med dine Hue-lys.

Læs også: Hvad er Matter; Dit smart home bliver endnu smartere

Når du synkroniserer Spotify med Hue, reagerer dine lys efterfølgende på musikken. De skifter farve i overensstemmelse med sangens toneleje (som angivet i metadataene, der ledsager hvert nummer) og pulserer sammen med beatet.

For at synkronisere din musik med din belysning skal du bruge følgende:

  • Spotify-konto (gratis eller betalt)
  • Enhed med Spotify app installeret (smartphone, computer, streaming medieafspiller osv.)
  • Hue mobilapp på din smartphone til iOS eller Android
  • Hue bridge
  • En eller flere farvekompatible Hue smarte pærer, lys eller lightstrips

Fordi integrationen foregår i Hue-appen, baseret på informationsstreaming fra Spotify, bruger eller behøver den ikke en mikrofon til at lytte til eller analysere musikken. Alle lyseffekter oprettes i Hue-appen ved hjælp af specielle algoritmer baseret på hvert musikspors metadata.

Sådan opretter du et underholdningsområde/Entertainment Area i Hue appen

Det første step i at synkronisere din Hue-belysning til din Spotify konto er at oprette et underholdningsområde i Hue-appen. Et ”underholdningsområde” er simpelthen gruppen af smarte lys, du vil synkronisere med musik. Sådan gør du:

  • I Hue appen skal du trykke på ikonet Indstillinger/Settings for at få vist skærmen Indstillinger.
  • Tryk på Underholdningsområder.
  • Tryk på Opret område.
  • Tryk på Lytter til musik.
  • Navngiv dit underholdningsområde, og tryk derefter på Næste.
  • Tryk for at vælge de lys, du vil inkludere, og tryk derefter på Næste.
  • Tryk på OK på den næste skærm.
  • Vælg fanen Placering, og træk hvert lys ind, hvor det er i dit værelse.
  • Vælg fanen Højde og placer højden af hvert lys, og tryk derefter på Udført.
  • Tryk på Udført for at fuldføre opsætningen.

Sådan forbinder du dine Hue- og Spotify konti

Vi er ikke helt i mål endnu. Nu skal du forbinde dine Hue- og Spotify-konti, hvilket du gør i Hue-appen.

  • I Hue-appen skal du trykke på Synkroniser-ikonet for at få vist Synkroniseringsskærmen.
  • Tryk på Kom godt i gang.
  • Tryk på Spotify konto.
  • Tryk på Næste.
  • Læs fortrolighedsmeddelelsen og tryk derefter på Næste.
  • Tryk på Log ind, og log derefter ind med din Hue konto/Account.
  • Tryk på Næste, og log derefter ind på din Spotify konto.

Sådan synkroniserer du din Hue belysning med din Spotify musik

Vi er kommet dertil, hvor du er klar til at starte musikken.

  • I Hue appen skal du trykke på Synkroniser-ikonet for at få vist Synkroniseringsskærmen.
  • Tryk på What/Hvad og vælg derefter Spotify.
  • Tryk på Hvor og vælg derefter dit underholdningsområde.
  • Tryk på Stil/genre og vælg mellem Klassisk eller Puls.
  • Tryk på Intensitet og vælg, hvor intens du vil have lyseffekterne (eller Automatisk for standardintensiteten).
  • Tryk på Farve, og vælg farvetemaet (eller Automatisk for standardtemaet.)
  • Tryk på Lysstyrke, og vælg den ønskede lysstyrke for effekten (100 % er standard).
  • Åbn din Spotify app på din telefon eller anden enhed, vælg den musik, du ønsker, og tryk på Afspil.

Velkommen til Hue familien – et univers af farvelader og teknologi.

Kilde & Billedrettigheder: Philips/Signify

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere