Sådan downloader du Android 14 på din telefon: Guide
Credit: Pixabay

Google Android 14 Developer Preview 1; Alt du skal vide

Midt i et væld af rygter om funktioner og forbedringer har Google endelig frigivet det første Android 14 Developer Preview.

Udgivelsen er i takt med tidligere udgivelser af Android. Developer preview kommer med et hav af ændringer, inklusive ændringer i back-end og brugerdelen.

Eftersom Android er at finde på milliarder af enheder over hele kloden, følges dette release naturligvis med spænding. Herunder gennemgår vi alt du skal vide om Google Android 14 Developer Preview 1.

Android 14 DP1 frigivet til Pixel-telefoner

Google har altid haft for vane at koble dessertkodenavne til deres Android-udgivelser. Android 14 er ikke anderledes. Teknikgiganten har navngivet deres release til Android Upside Down Cake.

Forpligtelse til store skærme og foldbare enheder

Google fortsætter sin dedikation og ikke mindst forpligtelse til at understøtte tablets og foldbare formfaktorer. Oprindeligt påbegyndt med ankomst af Android 12L og 13, vil den nyeste version af Android fortsætte bestræbelserne på at skabe en ensartet oplevelse på tværs af alle skærmstørrelser og formfaktorer. For at hjælpe udviklere med at udvikle apps, der tilpasser sig forskellige skærmstørrelser, har Google implementeret nye elementer, herunder forskellige klasser, når det kommer til vinduesstørrelser, aktivitetsindlejring, glidende rudelayout med videre, som alle vil blive understøttet i Jetpack Compose.

Virksomheden har også opdateret sin vejledning til udviklere om, hvordan de skal håndtere større skærme. Dette vil hjælpe udviklere med at holde sig opdateret om, hvordan deres apps vil fungere på tværs af enheder. Der er også blevet lagt vægt på læringsmuligheder og oplevelser med flere enheder, som vil bane vejen for en samlet oplevelse.

Skrifttyper bliver større med ikke-lineær skalering

Skrifttyper bliver endnu større i Android 14, da brugere nu vil være i stand til at skalere deres skrifttype op til 200 %. Dette er en stigning på 70 % sammenlignet med de 130 %, der tidligere var muligt på Pixel-enheder. Google har dog også forhindret, at teksten bliver for stor og tilføjet en ikke-lineær skrifttypeskaleringskurve, som automatisk anvendes.

Android 14 Developer Preview 1 Non-Linear Scaling
Credit: Google

Dette vil hjælpe med at skabe en balance mellem tekst, der allerede er stor, og forhindrer den i at blive større sammenlignet med mindre tekst på din telefon. Google har også det muligt for udviklere at afprøve dette ved at gå til Tilgængelighed -> Skærmstørrelse og tekstindstillinger. Den forbedrede skrifttypeskalering vil gælde for en række forskellige enheder, inklusive store skærme og foldbare enheder.

Bedre strømstyring

Android har altid haltet bagefter iOS, når det kommer til batterilevetid. Selvom det er blevet bedre med årene, når Android ikke iOS til sokkeholderne. Android 14 forsøger at optimere batterilevetiden ved at optimere, hvordan apps bruger batteriet i baggrunden. Forgrundstjenester vil nu kun være reserveret til de højest prioriterede brugeropgaver. Dette forhindrer uønskede apps i at bruge telefonens strøm unødigt, når de kører i baggrunden.

Google gør det også nemt for udviklere at programmere deres apps til at bruge mindre baggrundsstrøm, når de downloader filer. Dette vil øge app-optimeringen for udviklere og brugere på én gang. Andre ændringer på strømsiden inkluderer tilføjede begrænsninger til alarmer, som vil begrænse apps i at udløse unødvendige alarmer og vil kræve tilladelse.

Appkloning til Android 14

Android 14 planlægger også at tilføje en app-kloningsfunktion. Dette giver brugerne mulighed for at køre to forekomster af den samme app gennem to konti. Selvom dette basalt minder om den nuværende mulighed, der er tilgængelig i de fleste tredjeparts Android-skin, vil det stadig være en velkommen tilføjelse til Android 14.

Android 14 Developer Preview 1
Credit: Mishall Rahman
Android 14 Release Timeline
Credit: Google

Android 14s første developer preview er allerede tilgængelig via det officielle websted og dermed tilgængelig til installation. Google har også udgivet en tidslinje, så brugerne kan følge med, og næste skud i bøssen forventes i marts.

Kilde & Billederettigheder: Google, Pixabay

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere