ColorOS-12-lanceringsdato

Oppo afslører Android 12 baseret ColorOS 12 den 16. september

I sidste uge så vi den kinesiske gigant Oppo bekræfte sine planer om at afsløre sit ColorOS 12 skin baseret på Android 12 i løbet af september. Nu er der tilsyneladende sat en dato på afsløringen af ColorOS 12.

Selvom virksomheden delte baggrunde i høj kvalitet, der er en del af pakken til det kommende Android 12-baserede operativsystem, afslørede Oppo ikke den officielle udgivelsesdato for ColorOS 12. I dag delte virksomheden dog flere detaljer og bekræftede i samme omgang, at ColorOS 12 præsenteres ved en begivenhed i Kina den 16. september.

Oppo opdaterede for nylig det officielle ColorOS websted i Kina for at afspejle sine planer om at frigive ColorOS 12 i landet. Så ifølge det opdaterede websted er lanceringsbegivenheden programsat til 16. september kl. 18:00 lokal tid.

ColorOS Oppo

Det kommende ColorOS skin bærer kodenavnet “Da Vinci”, da virksomheden ønsker at hylde en af de mest anerkendte kunstnere i historien med hensyn til kunst, teknologi og videnskab. Desuden forventes ColorOS 12 at tilføje flere nye funktioner til kompatible smartphones, herunder en Samsung Dex lignende funktion kaldet Cross-Screen Interconnection.

Læs også: iPhone 13 Pro kommer med 1 TB lagerplads

Funktionen siges at ligne Huaweis Multi-Screen Collaboration eller Microsofts Your Phone integration. Det giver brugerne mulighed for at spejle/mirror deres smartphone skærme på eksterne skærme og styre forskellige funktioner. Desuden understøtter det nye ColorOS 12 skin angiveligt alle slags enheder, lige fra smartphones til tablets og endda smartwatches.

Det er det værd at nævne, at Oppo ikke har tablet enheder på menukortet pt, så dette bekræfter også virksomhedens planer om at lancere tablets for at slutte sig til f.eks. Realme og Xiaomi i tabletsegmentet.

Bortset fra Oppo smartphones vil OnePlus enheder i Kina også afvikle det kommende ColorOS 12 skin baseret på Android 12. Desuden vil operativsystemet angiveligt indeholde forskellige nye funktioner hentet fra andre Android baserede skins på det kinesiske marked, såsom Xiaomis MIUI, Smartisan OS og Flyme OS fra Meizu.

Kilde: Oppo

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere