Windows 11 KB5019157
Credit: Pixabay

Windows 11 funktion får markant opdatering

Microsoft har opdateret Indstillinger-appen på Windows 11 med en ny sidebar-baseret grænseflade, farverige ikoner, bedre navigation, integration af Bing for bedre søgeresultater, og minsandten om ikke Microsoft har mere i ærmet.

Med ankomst af Sun Valley 2 planlægger Microsoft at opdatere den nye Settings-app med nogle tiltrængte forbedringer.

Som du måske er klar over, startede Windows Settings-appens rejse for ni år siden i Windows 8. På det tidspunkt var denne kendt som “PC-indstillinger”, og skulle erstatte Kontrolpanel i en fremtidig udgivelse af Windows. Med Windows 10 tilføjede Microsoft flere muligheder, og “PC-indstillinger” blev omdøbt til “Indstillinger”.

Microsoft har lovet, at de vil migrere alle mulighederne i Kontrolpanel til Indstillinger i fremtiden. Det står endnu uklart, hvornår migreringen vil ske, men vi ved, at kontrolpanelet er her for at blive, indtil dets erstatning er fuldt udviklet sammen med Sun Valley 2.

Efter udgivelsen af Creators Update besluttede Microsoft at flytte nogle få indstillinger hvert år i modsætning til fuld migrering.

Indstillinger-appen har allerede fået en større revision med Windows 11 version 21H2, og Microsoft planlægger at opdatere den med yderligere forbedringer for at bringe den i overensstemmelse med kontrolpanelet.

Storage Spaces

Som en del af Sun Valley 2 er Storage Spaces nu blevet migreret til Indstillinger med et nyt interface bygget oven på virksomhedens WinUI.

Storage Spaces en funktion, der kan hjælpe med at beskytte dine data mod drevfejl ved at gemme en anden kopi af filerne på et andet drev, der er tilsluttet af brugeren.

Du kan nu nemt administrere funktionen direkte fra appen Indstillinger, og kontrolpanelets eksisterende Storage Spaces-side åbner automatisk ovenstående side.

Bæredygtighedsstyring via appen Indstillinger

Microsoft introducerer en ny sektion i indstillingsappen kaldet ”Sustainability”, som giver brugerne mulighed for at optimere deres enheds energiforbrug. Baseret på resultatet fra en optimeringsscanning, vil Microsoft give brugerne anbefalinger for at hjælpe enheden med at spare energi.

Læs også: Windows 11: Den ultimative guide

Indstillinger-appen vil også indeholde en menu til at administrere avancerede Sustainability-anbefalinger. Hvornår denne funktion er klar, har Microsoft endnu ikke omtalt.

Microsoft vil bruge Indstillinger-appens header eller hero-sektion til at vise yderligere oplysninger, såsom tid i indstillingerne “Tid og sprog”.

Det bliver nemmere at administrere notifikationer i appen Indstillinger

I appen Indstillinger får notifikationsprioritetsfunktionen sin egen sektion. Disse muligheder nu blive vist separat i Indstillingerne, da Microsoft ønsker at reducere rod og hjælpe brugere med nemt at opdage funktioner, de ønsker.

Derudover omdøber Microsoft “Focus Assist” til “Focus”, og der forventes flere forbedringer i Sun Valley 2-opdateringen.

Microsoft planlægger at lancere Windows 11’s store Sun Valley 2-opdatering senere i år, og et af højdepunkterne er understøttelse af en forbedret proceslinje. Desuden vil Microsoft inkludere justeringer af Startmenuen og andre ændringer, der ville forbedre operativsystemet.

Kilde & Billedrettigheder: Microsoft, Pixabay

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere