Wireless Device Wifi Wi Fi
Credit: Max Pixel

Wi-Fi 7: Alt du skal vide

Selvom Wi-Fi 6E stadig er i opstartsfase, kan en demonstration af den kommende Wi-Fi 7 standard fremvise overførselshastigheder der gør selv Ethernet-kabler forældede. I denne guode graver vi dybt i den endnu ikke frigivne Wi-Fi 7 standard.

Hvad er Wi-Fi 7? og hvor hurtigt er det?

Wi-Fi 7 er en ny specifikation for Wi-Fi enheder, der i øjeblikket er under udvikling. Wi-Fi 7 er baseret på udkastet til 802.11be standarden, offentliggjort i maj 2021, som endnu ikke er færdigbehandlet eller godkendt af FCC.

Læs også: De bedste Wi-Fi 6 routere i 2022

Den mest opsigtsvækkende funktion ved Wi-Fi 7 standarden er, at den kan gøre kablede Ethernet-forbindelser forældede for et bestemt segment af både hjemmebrugere og professionelle. Wi-Fi 7 kan teoretisk understøtte båndbredde op til 30 gigabit per sekund (Gbps) pr. accesspoint, hvilket er lidt over tre gange så hurtigt som den maksimale 9,6 Gbps hastighed for Wi-Fi 6 (også kendt som 802.11ax). Skaberne bag omtaler dette som “Extremely High Throughput,” eller EHT

I øjeblikket peaker almindeligt tilgængelig kablet Ethernet-teknologi maksimalt med 10 Gbps (10GBASE-T), selvom den dybest set ikke er at finde i forbrugerenheder i øjeblikket, der understøtter dette fuldt ud. Og selvom højere hastigheder (såsom Terabit Ethernet) findes steder som datacentre, er det langt fra at finde indpas i private hjem eller i små virksomheder – hvis det nogensinde sker. Så for nuværende brugere af både Gigabit og 10 Gigabit Ethernet kan Wi-Fi 7 muligvis erstatte behovet for kablede forbindelser under optimale forhold.

Læs også: Ultimativ guide til Wi-Fi-netværk

Bortset fra det teoretiske potentiale i lynende hurtige hastigheder af Wi-Fi 7, planlægger Wi-Fi Alliance at inkludere andre forbedringer i Wi-Fi:

  • Bagudkompatibilitet: Wi-Fi 7 specifikationen understøtter bagud kompatibilitet med ældre enheder i 2,4 GHz-, 5 GHz- og 6 GHz båndene, hvilket betyder, at du ikke behøver helt nye enheder eller hardware for at oprette forbindelse til en Wi-Fi 7 aktiveret router.
  • 6 GHz: Fuld udnyttelse af det nye “6 GHz bånd” (5,925–7,125 GHz), først understøttet i Wi-Fi 6E. 6GHz båndet er i øjeblikket kun optaget af Wi-Fi applikationer (selvom det kan ændre sig), og brug af det resulterer i dramatisk mindre interferens end 2,4 GHz- eller 5 GHz båndene.
  • Lavere latency/forsinkelse: Blandt fokusområderne på Wi-Fi 7, er at sigte mod ”lower lateness and higher reliabilities” gældende for ”time-sensitive networking (TSN)”, som er afgørende for cloud computing (og cloud-gaming). Det er også et kritisk krav til udskiftning af kablede Ethernet-forbindelser.
  • MLO: Wi-Fi 7 tilbyder Multi-Link Operation (MLO) med belastningsbalancering og aggregation, der kombinerer flere kanaler på forskellige frekvenser for at levere bedre ydeevne. Dette betyder, at en Wi-Fi 7 router vil være i stand til at udnytte alle tilgængelige bånd og kanaler dynamisk for at fremskynde forbindelser eller undgå bånd med høj interferens.
  • Opgraderinger til 802.11ax: Ifølge Wi-Fi 7 specifikationen vil Wi-Fi 7 tilbyde direkte forbedringer af Wi-Fi 6 teknologier, såsom 320 MHz kanalbredde (op fra 160 MHz i Wi-Fi 6), som tillader hurtigere forbindelser, og 4096 quadrature amplitude modulation (QAM) teknologi, der tillader flere data proppet ind i hver hertz.

Wi-Fi 7 enhancements will support reduced latency and jitter for time sensitive networking applications including AR/VR, 4K and 8K video streaming, automotive, cloud computing, gaming and video applications, as well as mission critical and industrial applications. As with other Wi-Fi generations, Wi-Fi 7 will be backward compatible and coexist with legacy devices in the 2.4, 5, and 6 GHz spectrum bands.

Kilde: wi-fi.org

Hvornår vil Wi-Fi 7 være tilgængelig?

Ifølge en pressemeddelelse fra MediaTek, som hævder at have ramt den maksimale Wi-Fi 7 hastighed, der er nævnt ovenfor, forventes Wi-Fi 7 produkter at komme på markedet i 2023. En artikel i IEEE Spectrum nævner 2024 som en potentiel lanceringsdato.

Kilde: MediaTek, wi-fi.org, RCR Wireless News, Max Pixel

Hvad synes du?

Be Social!

Gearkassen.nu anvender Cookies. Ved at fortsætte med at bruge Gearkassen.nu lader du os smage dine Cookies. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere